Gå til indhold

Navnegebyr, udmeldelse igennem hjemmesider, ændringer på personregistrering.dk

Betalingsadministration på PersonForum lukket

Vi har nu lukket for PersonForums betalingsadministration, et år efter at PersonSAG for navneændringer er gået i drift. Den er lukket, fordi den ikke længere skal anvendes.  Betalinger ved digitale ansøgninger fremgår i PersonSAG og betalinger ved papiransøgninger dokumenteres ved, at originalkvitteringen er vedlagt ansøgningen.
Hvis du skulle få brug for oplysninger om en gammel betaling, kan du kontakte personsupporten.

 

Indberetninger af fornavne

Vi har flyttet den funktion, hvor du kan indberette ny-godkendte fornavne til et andet sted på PersonForum. Det vil fremgå af menuen til venstre.

 

 

Udmeldelse gennem diverse hjemmesider

Der er flere hjemmesider, som med eller uden betaling tilbyder, at man igennem dem kan udmelde sig af folkekirken. Sognet vil typisk få en henvendelse fra virksomheden eller foreningen bag hjemmesiden, hvori det meddeles, at en bestemt person ønsker at udtræde af folkekirken.
I den anledning vil vi kort genopfriske reglerne:
Udtræden af folkekirken kræver en skriftlig henvendelse til den kirkebogsførende sognepræst. Bemærk, at der ikke er krav om underskrift eller brug af kuglepen, blot om skriftlighed. En e-mail er skriftlig.
Der er principielt intet i vejen for, at nogen giver andre fuldmagt til at foretage udmeldelsen.
Ved en hvilken som helst skriftlig henvendelse om udtræden påhviler det den kirkebogsførende sognepræst at vurdere, om der er tilstrækkelig sikkerhed for, at henvendelsen stammer fra den, der ønsker at udtræde.
Hvis det ikke er tilfældet, er det et krav, at man sikrer sig afsenderens identitet med rimelig sikkerhed, før udtræden effektueres. Det kan givetvis gøres på mange måder; herfra vil vi ikke udpege nogle som mere rigtige end andre, så længe de giver rimelig sikkerhed for borgerens identitet uden at påføre borgeren urimeligt bøvl og uden at kræve, at borgeren sender fortrolige oplysninger i en almindelig mail.
Af henvendelserne fra disse websites fremgår det ofte, at pågældende borger har legitimeret sig over for virksomheden med NemID, og at denne praksis er verificeret af Kirkeministeriet. Hvorvidt NemID er brugt, kan vi i personsupporten ikke vurdere. Men Kirkeministeriet har ikke givet særskilte godkendelser til enkelte virksomheders særlige udmeldelsesprocedure.

Links og genveje til siden personregistrering.dk

Du vil ikke længere kunne bruge gamle links og genveje til sider på personregistrering.dk. Det skyldes, at adressen er ændret fra www.personregistrering.dk til <link http: www.personregistrering.dk>www.personregistrering.dk. I løbet af nogle dage vil siden også få et nyt design.


Og i øvrigt: I dag, fredag den 6/2 2015 lukker Personsupporten kl. 13.