Gå til hoved-indhold

Nyhedsbrevet indeholder i denne uge:

  • Nyt PersonSAG – alt er ved det gamle, men…
  • Attesters funktion, form og fremtid
  • For lang sagsbehandlingstid på navngivninger?

Nyt PersonSAG - alt er ved det gamle, men …

Alt er ved det gamle; I skal træffe de samme afgørelser på de samme grundlag. Og alligevel bliver måden at træffe dem på noget anderledes end før, når det nye PersonSAG kommer om kort tid: 


Det vil stadig være sådan, at borgere indsender ansøgninger – og at myndighederne skal behandle dem. Forskellen er ikke, hvordan man skal behandle sagerne, men om de kommer på papir eller digitalt. 


Vi skriver dette, fordi vi ikke kan sige os fri for, at vi i supporten fra tid til anden får det indtryk, at man lettere opfatter data på skærmen som mere sandt og endegyldigt end bogstaver på papir. Sagt på en anden måde: Hvor en ansøgning i papirform bliver opfattet som en ansøgning, bliver ansøgningen på mystisk vis opfattet som ”data”, når den kommer på en skærm. Ordet ”data” er latin og betyder slet og ret ”noget, der er givet”. 


Det er desværre ikke givet, at data på skærmen, er sande, rigtige eller lovlige. De er blot udtryk for en borgers ønske, uanset om det er i en ansøgning om navngivning eller en begravelsesanmodning. Det er af denne ene grund, at prikkerne med afgørelsen ikke er sat i den nuværende begravelsesløsning i forhold til ønskerne i anmodningen. Det kræves simpelthen, at begravelsesmyndigheden aktivt forholder sig til dette, for dét er myndighedens opgave. 


Overgangen til PersonSAG er nok det største brud i vante arbejdsgange siden indførelsen af elektronisk registrering. Derfor er det vigtigt at sætte sig ind i det, og i al fortrolighed undrer vi os over, hvor mange der ikke har tilmeldt sig ét af informationsmøderne. 


Det kan nås endnu på http://kursustilmelding/

Attesters funktion, form og fremtid

Et af de områder, hvor der sker en reel forandring er dog attester. Samfundet er under hastig og tiltagende digitalisering. Ansøgning om pas og kørekort er også digitale. Derfor må man stille spørgsmålstegn ved attestens funktion. 


Hidtil har attestens funktion primært været, at meddele borgeren en myndigheds afgørelse af noget, som borgeren har søgt om eller anmeldt. Den har også været anvendt som dokumentation overfor andre myndigheder. 


I en digital verden legitimerer en borger sig primært med NemID, og en myndighed kan i CPR se, om en oplysning er verificeret eller ej.  Så denne funktion vil bortfalde i langt de fleste tilfælde. 


Som meddelelse af myndighedens afgørelse er papirattesten både langsom, besværlig og dyr. Derfor vil også det nye PersonSAG være indrettet på en sådan måde, at afgørelsen bliver sendt direkte til borgerens digitale post. 


Som vi ser det, vil ”institutionen” attest fremadrettet blive anvendt i særlige sager – eller når en borger bestiller en attest, fordi han/hun har brug for den overfor en udenlandsk myndighed. Derfor har vi også, da vi udskiftede attestpapir i efteråret valgt, at A4 papir er standard.

For lang sagsbehandlingstid i navnesager?

Den 6. januar i år undersøgte vi status på de 301 digitale ansøgninger om navngivning, som var indkommet frem til den 4. januar.


Resultatet var ikke opløftende:
- 1/3 (103 ansøgninger) var tilsyneladende ikke behandlet
- 2/3 (198 ansøgninger) var imødekommet.


Sagsbehandlingstiden i disse 198 var i gennemsnit 5,27 dage!
Da der er tale om et gennemsnit af sagsbehandlingstider, der også afspejler de mange ansøgninger, som er behandlet ganske hurtigt. På den baggrund er gennemsnitstallet på mere end 5 dage særdeles utilfredsstillende.

Spørgekassen

En forælder siger, at ansøgning om navngivning er indtastet. Men vi har endnu ikke modtaget ansøgningen. Kan det passe?

Ja. Når en forælder ansøger om navngivning, afgør vedkommendes valg, om og hvorvidt andre end den, der udfylder ansøgningen, skal signere. Ansøgningen kommer først til myndigheden, når alle har signeret digitalt. At det ikke er sket, er den mest sandsynlige årsag til, at ansøgningen ikke kommer frem.

I det ny PersonSAG vil I kunne fremsøge ansøgninger, hvor ikke alle parter har signeret.

En anden forklaring kan være, at din myndighed ikke er registreret som fødselsregistreringssted.

Kommer de sønderjyske kommuner til at bruge PersonSAG?

Ja. Modulerne til omsorgs- og ansvarserklæring, navngivning og navneændring bliver tilgængelige med brugernavn og kodeord.

Døde som skal på anatomisk institut – der kan gå flere år inden brændingsoplysninger kan komme i PERSON

Ja. Men vi forventer at løse dette problem samtidig med at vi løser problemet med de sager, der ikke vil lade sig overføre til PERSON. Vi har dog været nødt til, af ressourcemæssige grunde, at nedprioritere løsning af dette, til det nye PersonSAG er sat i drift.

Der skrives sådan: ”Det påhviler den kirkebogsførende sognepræst dagligt at tilse postkassen og at behandle tjenstlig post i den.” Hvad med præstens ugentlige fridag?

Nu er det ikke vores ønske at skabe problemer, hvor der ingen er. Men adspurgt på denne måde, kan vi oplyse, at der i præstens frihed og ferie skal være sørget for nødvendig afløsning, og eksempelvis med hensyn til begravelsesmyndighedens opgaver, kan det blive nødvendigt; det kan for eksempel ikke passe, at en muslim ikke kan begraves hurtigst muligt i overensstemmelse med sin religiøse overbevisning, fordi han eller hun er død søndag aften – og præsten har fri om mandagen.

Hvorfor kan jeg ikke få en sag frem, hvor handlingen er foregået i mit sogn, men afdøde boede i et andet sogn, uanset om afsluttet eller ej i PersonSAG?

PersonSAG er begravelsesmyndighedens sagsbehandlingssystem. Hvis du i et andet sogn har brug for oplysninger, må du spørge.

Send dit spørgsmål til Spørgekassen

Med venlig hilsen
Personsupporten