Gå til indhold

Automatisk mailfunktion i forbindelse med registrering af sognebåndsløsere (SBL) og indenpastoratsflyttere (IPF)

Automatisk mailfunktion i forbindelse med registrering af sognebåndsløsere (SBL) og indenpastoratsflyttere (IPF)

 

Fra og med i dag d. 18. august 2020 sættes den automatiske mailafsendelsesfunktion i forbindelse med SBL og IPF i drift.

Det vil sige, at PERSON automatisk sender kvitteringsmails til medlemmers digitale post (e-boks), når der i PERSON bliver foretaget en registrering, der drejer sig om SBL eller IPF.

Det er SBL-præsten, der står som underskriver af de mails, der vedrører SBL.

Drejer kvitteringen sig om registrering af IPF, er det pt. den sagsbehandler, der registrerer IPF-aftalen i det sogn, hvor medlemmet ønsker at beholde sin valgret, der står som underskriver. Dette vil blive ændret, sådan at det altid vil være Kbf-præsten i sognet, der står som underskriver, uanset hvem der foretager registreringen i PERSON.

OBS: Vær opmærksom på, at hvis du som præst endnu ikke har fået tastet dine sognebåndsløsere ind i PERSON, vil de altså fra og med i dag modtage en mail i deres e-boks, som om de var nye sognebåndsløsere, når deres sognebånd bliver registreret i PERSON. Det vil derfor være en god ide at sende en følgemail via sikker mail, hvor du forklarer, hvorfor de modtager kvitteringen for en ny registrering af sognebåndsløsning.

Eksempler på samtlige kvitteringsmails vil i løbet af de næste dage blive lagt på P-supportforum. Det vil også være muligt på p-supportforum at se samtlige SBL- og IPF-registreringsforløb (flows), så I ved, hvilke registreringer, der medfører en automatisk kvitteringsmail til medlemmet.

 

Med venlig hilsen

Personsupporten